Om naboer...

Dette har været vores nabo i dag. En stor maskine der har moslet løs på en enorm bunke asfalt. Det var på vores højre side. Foran os er der en stor (mega) vægt, hvorpå lastbiler kontinuerligt kommer ind og får vejet deres læs. Bag os er der blevet støbt en parkeringsplads. Så alt i alt en dag med ret støjende naboer.
Privat har vi søde naboer. Generelt. Dog en lille ting: De er alle pensionister og har formentlig al tid i verden til deres rådighed. Derfor kan jeg have svært ved at forstå, at man partout skal slå græs kl. 16.30 når den trætte, udearbejdende børnefamilie endelig kommer hjem efter en lang dag og vil nyde haven. Eller når man søndag morgen kl. 09 har sat sig på terrassen for at spise morgenmad. WTF??? Ok, sikke et surt indlæg. Det er resultatet af en larmende dag i Solderup iført regntøj i 25 grader. Og vi fandt ikke en skid.
Jeg vil nu ryste det af mig på vej hjem i linie A, hente mine dejlige unger og slappe af i haven. Så kære naboer, vær nådige.

Ps: kan det være Nemisis pga. at jeg forleden sendte ungerne ud i haven med den satans fløjte?

Om atter en god udsigt...

Min mand, mine børn (+ legekammerat), min have og mit lille hus. Alt sammen set mens jeg lå på mit orange tæppe på min lidt for langhårede græsplæne. Se dét er en god udsigt!

Om at møde tidligt...

Jeg møder kl. 07.00 om morgenen. Står op 05.30 og kører hjemmefra kl. 06.20.
Indtil i dag har jeg altid nået at sige godmorgen til mine tøser. Men her til morgen kunne jeg ikke nænne at vække dem. De snorksov! Det har vist været en hård weekend for dem med både tivoli, cirkus og sommerhus på programmet. Så her til morgen måtte jeg nøjes med at kysse mine smukke, sovende børn farvel. Heldigvis kom Yngstetøsen ind i vores seng i løbet af natten. Det er SÅ hyggeligt. Når hun altså medbringer egen dyne og holder nallerne fra min. Det gjorde hun i nat, så alt var godt.
At møde tidligt betyder heldigvis også at jeg har tidligt fri. Jeg kan nå at hente tøserne (to forskellige steder) og være hjemme lidt over kl. 16. Det er rart.

Om en god udsigt...

Dette er min udsigt i skrivende stund. Billedet viser en hængekøje indefra. Vejret er ikke det varmeste, så jeg har puttet mig i den dertil indkøbte sovepose. Jeg har hørt en omgang "Videnskabens Verden" på podcast, mens jeg har slumret af og til. Helt vildt lækkert. For et øjeblik siden proklamerede Supersælgeren desværre at "time's up" og har lukket ungerne ud i haven. Så freden er forbi. For nu, for det er ikke sidste gang jeg vil nyde denne udsigt.

Om golf...

Jeg ved intet om golf. Jeg ved ikke engang om det hedder en golfkugle eller golfbold, golfkølle eller golfjern. Men det skal jeg nok blive ufrivillig ekspert i, da jeg fra i dag af er medejer (nok nærmere silent partner) i to golfbags med indhold. Og nej, det hedder ikke tasker så meget har jeg dog opsnappet. Golf er Supersælgerens nye hobby og det kræver det rette udstyr siges der. Jo jo, det vil jeg huske ham på, når tøserne vil ha' en pony!

Om børn i bilen...

Så er bilen pakket og vi drager afsted til vores lille oase, sommerhuset i Hornsherred. Ok, vi sætter lige pigerne i deres autostole først. Selv om det ER fristende at beholde dem i bagagerummet. Sikke nogle samtaler Supersælgeren og jeg kunne have. Samtaler, som ikke ville blive afbrudt hvert andet sekund af "mooaar..."
Måske kan man ane på billedet, at både daggerten og fløjten er medbragt. Pokkers osse...

Om børn i træer...

Her til morgen sendte vi ungerne ud i haven med fløjten fra i går. Vi har nemlig aftalt, at det er en udendørsfløjte. Smart ikke? (Undskyld naboer, men hellere jer end os!)
Ungerne fik den sædvanlige formaning med undervejs: "hvad er det mor ikke vil ha'?" "ballade" lød svaret korrekt.
Det gik sådan set også ret godt indtil yngstetøsen med bævende stemme kaldte "mooaar, jeg sidder her oppe". Og det gjorde hun så. I vores egetræ som kun er et par år gammelt og som slet ikke er egnet som klartetræ.
Supersælgeren ilede sin datter til udsætning og fik i farten stødt sin storetå godt og grundigt. Men ned kom ungen, der tørt konstaterede at hun kunne se vores skurtag fra trætoppen og at det i øvrigt var beskidt. Yngstetøsen i en nøddeskal!

Om Tivoli i regnvejr...

Eller rettere: om Tivoli da der skulle have været regnvejr...
Det er bare i orden skulle jeg hilse og sige. Der var ingen køer, ingen! Ved ballongyngerne måtte Supersælgeren endda op og sige hallooo til billetkontroløren, da vi ikke kunne se om der var lukket. Det var der ikke, der var bare ingen kunder i butikken. Så vi fik prøvet en masse forlystelser.
Så huskede pigerne pludselig på, at de tidligere havde haft heldet med sig i Andedammen. Det skulle de da prøve igen synes de. Og også denne gang blev det til mageløse Made in China-præmier i form af en plastic daggert, som jeg faktisk er i tvivl om, om vi overhovedet måtte gå med jf. Knivforbuddet. Den anden præmie var en satans fodboldfløjte, som vi havde fornøjelsen af resten af dagen (tyk ironi). Andedammen, dont go there!

Om mursten og klovdyr...

Og hvad dækker den kryptiske overskrift så over? Jo, i dag i Solderup fandt jeg en sjov ting. Synes jeg selv. Det drejer sig om et fragment af en rød mursten, hvor der et et tydeligt aftryk af en klov i. Formentlig fra en ged, får eller gris. Klovdyr er ikke lige mit speciale, men det er i hver tilfælde fra et mindre klovdyr. Dateringen er formentlig 1600-tal.
Man skal forstille sig, at da murstenen blev formet i sin tid og har ventet på at blive brændt, ja så har en ged eller lignende spankuleret rundt på den. Der kendes mange eksempler på lignende aftryk, dog oftest fra kat og hund. Sikke et leben!

Edit: nu har jeg gransket Internettet og bogen "Dyrespor" og jeg føler mig overbevist om, at det er en ged der har trådt på min mursten for omtrent fire hundrede år siden.

Om arkæologbukseben...

Ha, så skulle I bare se resten af mig! Det kan ikke nytte noget at være sart som arkæolog. Du bliver snavset alle vegne. Og det er på en god dag! I går, hvor der blæste en stiv kuling (mindst) fra nordvest, blev vi nærmest peelet her i Solderup. Vores hår havde antaget en grålig nuance og det knasede i munden når vi talte. I dag er det fint fint vejr, så nu er vi blot almindeligt tilmøgede. Men sikkert i samme mængde som Supersælgeren bliver på et helt år. Og ikke et ondt ord om det, slet ikke. Det er nemlig primært mig der vasker derhjemme!

Om Prøvestenen og om bønner der blev hørt...

Min nuværende arbejdsplads ligger ved K-vej på Prøvestenen, 2300 S.
På Wikipedia kan man læse følgende:
"Prøvestenen er en stor kunstig ø, hvorpå der ligger et fort, hvis opgave oprindeligt var at beskytte indsejlingen til København.
Prøvestenens historie begyndte i 1713, da det besluttedes at opføre et søfort østfor Amagers kyst. Man sænkede flydedokken "Prøvestenen", som skulle fungere som forsvarsværk. Anlægget gik i forfald, og først 1859-1863 blev der lavet en kunstig ø og et fort, tegnet af Ferdinand Meldahl. Sammen med Mellemfortet er det Danmarks ældste betonanlæg.
Selve øen blev opbygget ved at sætte et par udtjente linjeskibe på grund.
I 1922 blev Prøvestenen nedlagt som forsvarsværk, og Prøvestensfortet blev købt af Søværnet. Det blev herefter omdannet til opbevaring af olie og benzin.
Københavns Havnevæsen overtog i 1933 de nedlagte søforter.
Prøvestenen rummer i dag Københavns oliehavn, men efter oliekrisen i 1970'erne og udvinding af olie i Nordsøen er distributionen ændret radikalt, og der er ikke længere behov for mange af de store tankanlæg"
Nu er der mest store bunker af jord og affald, der bliver flyttet rundt på i en uendelighed.
I dag var det en hård, blæsende og kold dag i Solderup. Men nogen havde tilsyneladende havde hørt min bøn fra i går om at finde flere fine fund. For lige pludselig dukkede en lille møntlignende genstand op i mit sold. Og i et andet sold dukkede en lille udskåren træbrik op. Kyndige på området konkluderede, at mønten er en slags polet og at træbrikken er en bonde fra et skakspil. Begge formentlig fra 1600tallet. Jo jo. Mere, mere...

Om soldning...

Som jeg tidligere har nævnt (http://sussiger.blogspot.com/2011/05/om-at-vre-arkolog-i-regnvejr.html) solder jeg i øjeblikket jord. Masser af jord. I omegnen af 85 såkaldte Big Bags som hver indeholder ca. 1 ton jord. Jorden stammer fra den arkæologiske udgravning på Kgs. Nytorv. Jeg er heldigvis ikke alene om at solde. Jeg har tre med-soldere og vi hygger os sammen på trods af det noget rutinepræget arbejde. I dag var der dog et lyspunkt, da min kollega Mads fandt en fin lille benterning, som pga. af dens asymetriske udformning (talmarkeringerne er placeret anderledes end på nutidige terninger) kan dateres til middelalderen. Så nu er vi ganske opfyldt af håb om at lignende fine fund dukker op. Gerne snart tak!

Om verdens undergang...

En amerikansk sektleder har efter sigende regnet sig frem til, at jorden skulle gå under d. 21. maj i år. Altså i lørdags. Faktisk på Supersælgerens og min seks års bryllupsdag...? Nå men, det gjorde den som bekendt ikke. Dog er jorden næsten gået under hos os: på få dage er både elkedlen og fjernsynet brudt sammen = ingen kaffe og ingen tv. Det ER da næsten jordens undergang ikk'?

Om uvejr...

Sådan et havde vi sandelig besøg af i går. Vi vidste godt det ville komme, men blev alligevel overrasket over intensiteten. Det ene øjeblik nød vi solskinnet i haven, det andet øjeblik sad vi inde og overvejede at tænde op i brændeovnen mens lyn og torden rullede forbi. Tor var i sandhed ude med hammeren.

Om sørejser med børn...

Min ægtemand og jeg medbragte denne weekend vores to piger på et minicruise til Oslo. Konklusionen? Jeg er faktisk positivt overrasket. Jo, der var da en hel del plageri og vi var logistisk udfordret i en fire personers kahyt med køjer. Men ligeså snart vi accepterede at turen blev i børnehøjde gik alt godt. Og det er faktisk ret sjovt at frekventere skibets svømmehal. Endog flere gange. Opholdet i Oslo var en fornøjelse. Vi besøgte min gamle au pair familie på Bygdøy. Vores børn har nu samme alder som deres to ældste havde, da jeg passede dem engang i halvfemserne. De er voksne nu. Shh, ikke et ord om alder...

Om børnetegninger...

Jeg elsker børnetegninger. Og gudskelov for det, for jeg får mange. Rigtig mange, som i hver dag! Jeg er ikke utaknemmelig, slet ikke, blot overvældet. Jeg vil være ærlig og indrømme, at en del bliver arkiveret lodret. Diskret naturligvis. Mange bliver dog gemt i børnenes mapper og enkelte udvalgte eksemplarer bliver rammet ind og hængt op. Som min ældste datters værk "En familie der elsker hinanden". Jeg bliver bare så glad hver gang jeg ser på det. Hendes nye kreation har bestemt også potentiale: et portræt af hendes mor på arbejde. Jeg er iført hjelm (en udgave med indbygget lygte), står i udgravningen ved det kampestensfundament, som ganske rigtigt er blevet afdækket. Udgravningen er hegnet ind med kegler og der er tillige et vejarbejde-skilt. Det er altså meget godt klaret af en femårig, der end ikke har besøgt udgravningen, men kun set billeder!

Om forlænget weekend...

Den er så hjertlig velkommen og tiltrængt. Ungerne er hentet, hvederne er købt og fødderne er befriet for sikkerhedsstøvlerne og smækket op!
Weekenden byder på dejlige oplevelser og jeg er klar! Altså liiige om lidt...

Om onlinepoker...

Min kære mand, Supersælgeren, holder af at spille onlinepoker om aftenen, når dagens gøremål er klaret og ungerne puttet. Og mig? Savner jeg ikke de dybsindige samtaler, at flette fingre og kigge hinanden dybt i øjnene?
Næh! For så kan jeg få lov at se al det trash-tøse-tv jeg vil. For man kan jo ikke spille poker og se Champions League på samme tid vel? Det ville jo være multitasking og det ved vi jo alle, at det kan mænd ikke ;-)

Om at være arkæolog i regnvejr...

Selv om jeg har valgt en uddannelse, der lægger op til udendørsarbejde og at der "jo ikke er noget der hedder dårligt vejr, kun forkert påklædning", så ER det altså bare sjovere i tørvejr!
Specielt hvis man vandsolder (red.: sigter jord med brug af vand for at finde genstande) og står ca. 20 meter fra, hvor kommunens skraldebiler bliver spulet rene ved hjælp af højtryksvand.
Ja, vandskræk har jeg ikke, men snart svømmehud!

Om skurvognstoiletter...

Kan der sikkert siges meget, både godt og skidt. Ok, nok mest skidt. Men skiltningen i vores nye skurvogn (vores som i os arkæologer på mit arbejde), er meget tydelig. ALT må tilsyneladende komme i toilettet, blot det har passeret tarmsystemet først. Så er alle vist med!

Om Sus siger...

Ja, det kan tilsyneladende lade sig gøre at blogge fra mobilen. Og hvad vil jeg så blogge om? Tja, jeg tænker at det bliver om alt og intet, om højt og lavt og om job og privat.
Om mig selv kan jeg fortælle at jeg:

- hedder Sus(anne)
- er 35 år
- er uddannet arkæolog
- er gift på 6. år med Supersælgeren
- er mor til to dejlige tøser
- har en mening om alt!

Om at blogge fra mobilen...

Jeg håber, at jeg kan hitte ud af det idet både det at blogge og det at betjene en smartphone er nyt for mig!