SÅ landede jeg på sofaen med et glas rødvin. Phew for en dag. Ældstetøsen havde alle pigerne fra klassen med hjem fra skole og i fire timer var 13 tøser sluppet løs på matriklen. Hatten af for pædagogerne siger jeg bare. Jeg er HELT færdig og mere mørbanket end en hel dag i mudderpølen. Men det har været en god dag og pigerne har hygget sig.
Lige nu er Ældstetøsen til fodboldkamp med sin far. Et sandt lokalopgør: Hvidovre-Rødovre (2. division). En sms derfra afslører, at de hygger med cola og pølser.
Her i det lille hus er Yngstetøsen puttet og sofaen og jeg ligger i ske. Og om lidt sker følgende med garanti: Z Z Z Z Z Z Z...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar