Om debuter...

I dag blev det, lidt overraskende, en herlig solskinsdag her i Hornsherred. Vi har været udendørs hele dagen, hvor vi bl.a. havde en forfriskende vandkamp. Aftensmaden stod på lidt af en debut for os: pizza i grill. Min svoger og svigerinde har rost retten til skyerne, så nu skulle det prøves. Vi lavede to, en med skinke og ananas og en med pepperoni og rød peber. De smagte begge fantastisk, men vi skal arbejde lidt med teknikken. Specielt med at få pizzaen fra bagepladen og over på bagestenen i grillen. Det var mildest talt ikke særlig elegant. Men heldigvis gik det ikke ud over smagen, at pizzaen havde form som en amøbe.

Om frøer og tudser...

Pigerne vil så gerne ud på en cykeltur på vores ramponerede vrag af et par sommerhuscykler. Det kræver lige et eftersyn af dæk mv. Cyklerne har stået urørte det samme sted siden sidste sommer og alskens blade har samlet sig i hjørnet omkring dem. Dem bad jeg Supersælgeren fjerne, mens jeg efterså cyklerne. Pludselig lød der et hyl efterfulgt af et hop af den anden verden derovre fra. En frø OG en tudse havde puttet sig i bladene og sprang nu forskrækket frem. Den tykke tudse gemte sig i hjørnet mens frøen hoppede indenfor og gemte sig blandt vores sko. Efter en mindre jagt fandt vi et nyt hjem til begge padder. Og Supersælgerens hjerterytme har efterhånden normaliseret sig! Og jeg sværger, at jeg ikke anede hvad bladene gemte ;-)

Om regnvejr...

Vi skulle have haft overnattede gæster i sommerhuset i går. I telt. Vi fik slået teltet op om eftermiddagen og hyggede os rigtig meget. Men ud på aftenen begyndte meldingerne om skybrud i København at melde sig. Og da en mega tordenvejrsfront viste sig i det fjerne, besluttede vi os for at pakke teltet ned igen. Det tog under 10 minutter og godt for det, for minutter efter åbnede himlen sig.
Her dagen derpå har vi netop fået en melding fra vores nabo om, at alt er fint og tørt på matriklen derhjemme.
Note to self: køb aldrig et hus med kælder!

Om livet der går videre...

Det så mærkeligt at forsætte hverdagens gøremål, når man netop har fået en trist besked. Ikke desto mindre er man jo nødt til det. I går, efter at have fået meldingen om min Mofs død, var jeg nødt til at fortsætte med at lave aftensmad. Ungerne kunne se, at jeg var var ked af det og jeg forklarede, at det var fordi Oldefar var død. Yngstetøsen spurgte om det var fordi hans batterier ikke duede mere. Og ja, det kan man vel egentlig godt sige. Det var nok forklaring for dem, hvorefter de legede videre. Verden er så ukompliceret når man er barn.
I dag er vi i sommerhuset, hvor pigerne netop har plukket røde skovjordbær i haven. Jo livet går videre, men tankerne går ofte til Varminglund, hvor jeg vil mindes min Mof i stedet for hans sidste tid på hospitalet, hvor han kun var en skygge af sig selv. Jeg vil mindes den jyske bonde som elskede sin beskedne tilværelse på sin lille gård i Sønderjylland. Han var en af de sidste af sin slags.

Om at få fred...

I dag kl. 17.15 sov min Mof stille ind. Lægerne havde tidligere i dag anbefalet min mor og hendes søskende at stoppe behandlingen. De valgte i fællesskab at følge anbefalingen og få timer senere sov han stille ind. Det er ufatteligt trist og det er gået meget hurtigt. For kun tre uger siden var han blevet opereret i benet og da mine søstre besøgte ham på hospitalet, havde han netop hentet sig et sladderblad. Og nu er han ikke mere. Når jeg lukker øjnene ser jeg min glade, godmodige morfar gå på stien i Varminglund med sin stok og sin bør. En tur jeg har gået sammen med ham utallige gange.
Kære, søde Mof, jeg kommer til at savne dig!

Om ler...

Om vi har poser med ler her i Solderup? Jo, det kan kan vist godt sige. Om de er kedelige? Også jo. Så når nu materialet er til stede, kommer vores kreative evner rigtig frem. Ind til videre rummer samlingen to måger, en musvit og en ugle. Alle håndlavet af det fineste ler fra Kgs. Nytorv. Og pas på med at grine af os, vi kan hurtigt lave et grimt askebæger specielt til dig!

Om fredag...

Her til morgen snorksov pigerne da jeg stod op. Fedt tænkte jeg, så kan jeg bare liste af. Og det gik sådan set også godt indtil to minutter før afgang, hvor Yngstetøsen stod i døren og meddelte, at hun havde haft et uheld i sengen. Nå for Søren! Vi fik klaret situationen og jeg kommer kun lidt for sent. Ironisk, når man for en gangs skyld kun har fem minutter på arbejde.