I dag kl. 17.15 sov min Mof stille ind. Lægerne havde tidligere i dag anbefalet min mor og hendes søskende at stoppe behandlingen. De valgte i fællesskab at følge anbefalingen og få timer senere sov han stille ind. Det er ufatteligt trist og det er gået meget hurtigt. For kun tre uger siden var han blevet opereret i benet og da mine søstre besøgte ham på hospitalet, havde han netop hentet sig et sladderblad. Og nu er han ikke mere. Når jeg lukker øjnene ser jeg min glade, godmodige morfar gå på stien i Varminglund med sin stok og sin bør. En tur jeg har gået sammen med ham utallige gange.
Kære, søde Mof, jeg kommer til at savne dig!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar