lørdag den 9. juli 2011

Om Tour de France...

Jeg interesserer mig ikke for cykelløb. Ikke det fjerneste. Men jeg synes, at det er hyggeligt at have tv'et tændt med Tour de France om eftermiddagen. Ikke fordi jeg ser synderligt meget af det, det er lyden jeg går efter. Jeg synes simpelthen at lyden af helikopteren, kommentatorerne og jubelråbene er indbegrebet af sommer. Det minder mig desuden om da jeg var gravid med Ældstetøsen og lå og hvilede på sengen med min tykke mave og lyttede til cykelløb.
Ved nærmere eftertanke kan det være, at lyden af cykelløb måske snarere minder mig om dengang man kunne hvile sig i timevis uden at blive forstyrret. Det er lige præcis fem år, 10 måneder og 17 dage siden sidst. Men hvem tæller?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar