Om endnu et færdigt projekt...

Jo jo, man kan sagtens få noget fra hånden, når man har meget tid til rådighed.
Jeg passer selvfølgelig min jobsøgning og diverse møder hos Jobcenter, A-kasse og Anden Aktør. Men det er håndarbejdet der holder mit humør oppe og modløsheden væk. Derfor producerer jeg så det sprøjter.
Senest halsedissen til Yngstetøsen. Hun ville gerne have et guldhjerte på den, så det måtte jeg så lige lære at hækle. Jeg syede det derefter fast, hvor hendes lille hjerte er.
Nu må vi så se om ungen vil bruge den. Ærligt talt, så virker hun ikke udelt begejstret.
Det kan hænde, at jeg må tage min mor-magt i brug.

Om en fremtidig Per Vers...

Yngstetøsen kom for lidt siden og spurgte ud af det blå: "Rimer det her: hendes bryster ryster"?
Efter en krampefremkaldende latter, bekræftede vi at det rimer. Hvor det kom fra aner vi ikke.
Hvorfor er hun så'en?

Om et langt liv der endte...

I nat kl. 00.05 sov familiens matriark stille ind. Faster Esther blev 107 år gammel. Hun har næsten været en levende legende i familien og har altid været der. Hun var Supersælgerens oldefars søster. Hun fik ikke børn selv, men har altid været en fast del af Supersælgerens familie.
Faster blev født i 1904, samme år som Island fik hjemmestyre og New York åbnede første del af undergrundsbanen.
Hun var 7 år da Titanic sank, 10 år da 1. Verdenskrig brød ud og 14 år da den endte.
Hun var 35 år da 2. Verdenskrig ramte Danmark og 40 år på befrielsesdagen.
Faster Esther var 65 år ved månelandingen i 1969 og 71 år da Supersælgeren blev født i 1975.
Hun var 100 år da Tsunamien ramte i Det Indiske Ocean i 2004.
Og i nat døde hun så 107 år gammel. Hun havde set frem til at sove ind, så egentlig burde vi være glade. Men det er nu alligevel trist, for det føles som om en æra er slut.

Esther Hansen 02. juni 1904 - 30. oktober 2011.

Om en skør tøs...

Vi har lige spist aftensmad (i sommerhuset, juhuuu!) og der legede vi en leg: Gæt et dyr. Det går ud på, at én tænker på et dyr og så skal resten forsøge at spore sig ind ved hjælp af spørgsmål og slutteligt gætte dyret.
I dag rakte Yngstetøsens tålmodighed ikke og hun saboterede derfor legen med sindsyge gæt: "er det en rokketand? Ikke? Så et par flyvende briller"? WTF?
For at stille samme spørgsmål som Supersælgeren altid spørger min Fru Moder om (om mig): "Hvorfor er hun så'en?

Om Nuser Junior...

Så fik jeg (atter) garn hjem og kunne nu hækle Nuser i den rigtige størrelse. Helt efter samme fremgangsmåde som før, nu bare med en hæklet snor syet på under hovedet. Opskriften har jeg fundet HER.

Opskriften er egentlig meget nem, når man først får brudt de svenske forkortelser. SM er i dette tilfælde ikke en privat præference, men en smygmaska (kædemaske)!
Jeg synes, at både nøgleringen og bogmærket er blevet, ja... nuser!

Om bekræftede fordomme...

Tjek lige denne studievært i et program om klimaforandringer. Prøv derefter at gætte, hvilket land han kommer fra.

Jeg siger ikke noget, men han spiser helt sikkert surströmming og bruger snus!

Om morgenforvirring...

Det tror jeg nok lige! Supersælgeren er i Jylland i dag, så jeg har afleveret ungerne i skole og børnehave. Du godeste, sikke et leben! Først afsted med Ældstetøsen i skolen, hvor 25 unger bliver afleveret samtidig af hver en forælder og mindst én søskende (og det kun i.0.B!) Og det hele foregår gennem en tarm af et gangareal, der er ca. 30 meter lang og 1 1/2 meter bred! Det må være samme arkitekt, der har tegnet Nørreport Metrostation! Og som derefter sikkert (forhåbentligt) er flygtet ud af landet i skam.
Og så afsted og aflevere Yngstetøsen i børnehave.
Pyh! Jeg blev helt kulret. Hvilket ophængningen af min jakke i køkkenet vidner om.

Om en Nuser lille en...

Jeg har længe haft en hækleopskrift liggende på computeren, som indtil nu har været for kompliceret for mig. Og så er den desuden på svensk. Men i går fik jeg knækket nødden og fik hæklet et Nuserhoved med hjelm. Det er oprindeligt et bogmærke, men min version blev for stor, så det blev til en nøglering i stedet.
Gad vide om man kan blive håndarbejdsnarkoman? For så er jeg det vist i øjeblikket. Jeg har lige slået garn op til en halsedisse til Yngstetøsen foruden den vest jeg strikker på til Ældstetøsen.
Jeg.må.strikke. Jeg.må.strikke. Jeg.må.strikke...

Om Det Uendelige Projekt 2...

Det er færdigt! Jeg endte med at hækle 220 cirkler af i alt 143 g (efter vask) Blackhill Højlandsuld fra www.garnudsalg.dk. Ifølge opskriften skulle der egentlig være en hæklet kant omkring hele tørklædet, men da jeg gik i gang med den, fortrød jeg. Som Supersælgeren sagde: "det er mere elegant uden". Og sådan blev det.
I dag vaskede jeg spindeolien ud og fik tørret tørklædet i den friske vind udenfor. Nu skal det varme min hals, for der er dælme køligt udenfor.
Næste projekt bliver en gammel kending: en islandsk vest til Ældstetøsen, strikket i uld. Jeg har strikket en før i islandsk Létt Lopi garn, men den nægtede ungen at gå med. Hun hævder, at den kradser. Og det gør den! Jeg har hæklet et tørklæde til mig selv af samme garn og det kradser som bare det. Årsagen er, at garnet består af en blanding af fårets bløde inderhår OG de stride yderhår. Eksperter siger, at man vænner sig til det meeen... Måske hvis man farede vild på Vatnajökull og kun var iført en kradsuldsvest. Ikke før. Så jeg prøver igen, i almindeligt uldgarn denne gang.

Om at gøre sig forståeligt for ALLE...

Vi har her til aften samlet en reol fra IKEA. Og jo tak, det gik fint. Selv om vi var lidt uenige om hvilket underlag, der skulle skåne reolen under samlingen. Jeg insisterede på, at det medfølgende papemballage var nok. Sådan blev det, selv om Supersælgeren påpegede, at brug af tæppe som underlag var angivet i samlevejledningen. Og hvilken samlevejledning! Den er for grineren. Ikke noget med at være en sur person til at samle. Nej, to glade personer, den ene gerne med en blyant bag øret.
Og kan man ikke finde ud af skidtet, ringer man via DIREKTE telefonlinje til IKEA. Eller hvad?

Om en dejlig mand...

Sådan én har jeg! Forleden fik jeg denne smukke buket af ham. Sødt ikke? Men så hør lige her: han havde også købt en til sin mor OG min mor! Det er da ikke til at stå for.
Og smart af ham at indlede tre dage sammen uden børn med en buket blomster! Vi har primært brugt dagene til at arbejde med soveværelset. Og jeg må tilstå, at vores samarbejde altid er lidt af en udfordring. Vi er meget forskellige og det kommer altid til udtryk ved fælles projekter.
Men uvenskab var nu ikke årsagen til, at vi har sovet i ungernes køjesenge de sidste tre nætter. Næh, det skyldes krads radiatormaling og det faktum, at vores seng er indpakket i plastik.
Ej, faktisk er det gået meget godt denne gang. Der er kun én der har fået en pensel i hovedet. Og det ville muligvis have været en bøtte maling, var det ikke for buketten!

Note to self: glem alt om nogensinde at bygge eget hus. Det findes der simpelthen ikke blomster nok i verden til!

Om heldigt vægelsind...

Supersælgeren og jeg har haft mange planer for efterårsferien. Vi overvejede bl.a. seriøst at tage en mand-kone tur til Rom. Men i stedet besluttede vi os for at investere midlerne i en make over til soveværelset.
Og det har vist sig at være en god beslutning. Ikke alene har der i disse dage været de værste uroligheder i Rom i årevis, i går blev byen ramt af en voldsom storm, der fik borgmesteren til at erklære undtagelsestilstand.
Hurra for vores ubeslutsomhed. Det var flaks i uflaks (som man siger i Norge).

Om gang i soveværelset...

Supersælgeren og jeg er i fuld gang med at give vores soveværelse en make over. Vi skal have malet og indrettet os en smule anderledes.
Ungerne er på ferie hos farmor og bedstefar, så vi finder også tid til at sove længe. Og senere står den på udstilling, middag i byen og biograftur.
Men først yde...

Om skjulte skatte...

Da min morfar døde, fik hans børn hver især en del ting fra hjemmet i Varminglund. Min mor fik en skønsom blanding af porcelæn, nips, møbler og smykker. Blandt smykkerne blev en del sorteret fra som legesmykker til ungerne. Der fandt jeg denne broche. En lille, fin hul broche med egeblade og agernmotiv. Jeg syntes den var sød, men lod den ligge i første omgang. Senere spurgte jeg Fru Moder og jeg måtte få den. Det måtte jeg.
Jeg nærstuderede den, og undrede mig over, at et bliksmykke havde sådan en kraftig lukkeanordning, rester af pudsecreme og ikke mindst stemplet BH. En Internetsøgning afslørede, at brochen er i 14 karat guld og fremstillet af guldsmeden Bernhard Hertz!
Der kan man bare se!
Det er historien om en af Boeslunderingene om igen*. Bare i mindre skala forstås.

* Ved anlægsarbejde på en mark i Boeslunde blev der i 1980 gravet et par guldringe op, uden at maskinføreren har opdaget det. Først da et par børn efterfølgende finder de to første ringe på i alt 1,2 kilo guld på markoverfladen, går det op for arkæologerne, at det lille markstykke gemmer på noget helt specielt.
På grund af den megen avisomtale guldfundet fik, kom en tredje ring kort efter for dagen, idet en dame nogle år forinden havde fået den med som en slags reservedel, da hun købte et gammelt messingstrygejern af en ældre mand fra egnen. Han troede, at den næsten et halvt kilo tunge ring var lavet af messing og foreslog, at køberen kunne få sat den på som håndtag til strygejernet. Så galt gik det heldigvis ikke, og ringen kom til Nationalmuseet, hvor den kan ses i dag.
Siden er der fundet yderligere guldringe i samme område.

Om en tur i skoven...

Tøserne og jeg er på ferie hos min Fru Moder i disse dage. I mens passer Supersælgeren jobbet og hjemmefronten. Det er altid specielt at være tilbage i barndomsbyen. Der er jo minder på et hvert gadehjørne.
Min barndomsby Korsør er vel mest af alt en halvsøvnig by, som udviklingen er løbet fra. En skæbne, som den deler med mange andre byer i provinsen, som i fordums tid levede af færgefart og stålvalseværker. Men én ting må man lade byen: dens naturskønne placering mellem skov, bælt og nor.
I dag gik vi en lang, pragtfuld tur i den smukke efterårsskov. Som jeg (meget klogt, hvis jeg skal sige det selv) sagde til Svogeren: "Der er et eventyr alle steder, man skal bare selv være forfatteren".
Og det er ikke svært at blive inspireret i Korsør Lystskov, som byder på løvtræer med sjove former, mørke lunde af nåletræer, langdysser fra stenalderen, snoede stier gennem moser osv. osv.
Simpelthen en herlig tur!

Om Nordens guld...

I går gik Supersælgeren, Ældstetøsen og jeg en tur ved Storebælt. Yngstetøsen, der absolut ikke er den outdoorsy type, blev hjemme ved mormoderen.
Vi ledte efter glasskår og vættelys og fandt også begge dele. Jeg fandt desuden et lille stykke rav, hvilket forvandlede stranden til Klondyke for os! Det resulterede i yderligere to små stykker rav også fundet af undertegnede.
Rav er meget fascinerende synes jeg og forstår helt betegnelsen Nordens guld.

Om XXL morgenmad...

Vi har været til fødselsdagsmorgenmad hos nevøen, der fylder tre år i dag. Det var et supertraktement og med mad i overflod og overstørrelse. Jeg har aldrig set sådanne store tebirkes og kaffebrød før. De var nok dobbelt så store som i København. Jeg overvejer kraftigt at klage til min lokale bager. Måske burde man medbringe bevismateriale? Og dog, det ville ikke holde hele vejen hjem er jeg bange for.

Om nydning...

Jeg har altid tænkt, at der da ikke kan være noget bedre end at være en sort kat i en solstråle. Og det ser ud til, at det passer. Den Tynde Kat stornyder i hvert fald at ligge på uldtæppet i solen og soignere sig. Man bliver helt misundelig. Måske skulle man prøve? Altså, jeg har ingen trang til at rengøre mine fødder med tungen, men en lur i solen lyder tillokkende.

Om nattefrost...

Så kom nattefrosten! Vildt at tænke på, at vi for kun 12 dage siden rendte på bare fødder i Svigerindes have.
Nu har Supersælgeren tændt fyret, så nu snurrer radiatorerene og brændeovnen bruges flittigt. Vintertøjet fra sidste år er fundet frem og nyt skal anskaffes.
Jeg har det overmåde fint med frostvejr. Det har mange gode egenskaber synes jeg.
Og så minder en frostklar morgen mig altid om mit herlige au pair år i Norge. Det var i 1995-1996 hvor der, ligesom i Danmark, var rigtig vinter i Oslo. Det er noget med duften og friskheden, der straks bringer billeder frem på nethinden om mig, der på kolde morgener, følger to små, søde børn til dagpleje og børnehave. De børn er 18 og 20 år nu!
Nu følger jeg i stedet mine egne to små, søde børn.

Om sengekammerater...

Vores Tykke Kat er en rigtig hyggegris! Hun elsker at putte og blive kælet for. Ikke sjældent har jeg forsøgt at hækle, mens hun har ligget hos mig. Det er ikke nemt vil jeg sige, men sødt. Der er ikke noget så hyggeligt som en varm og spindende kat. Hun elsker også at sove sammen med os i vores senge. I dag er det hos Yngstetøsen. Som man kan se på billedet, begrænser katten sig ikke til fodenden, hvorellers sådanne kæledyr hører til. Næ nej, godt op i midten af sengen. Og så må man ellers folde sig omkring, som det kan lade sig gøre.
Jeg er ofte vågnet med Den Tykke (katten!) uhensigtsmæssige steder og har været som naglet til madrassen.
Og flytter den sig? Nix!
Men det kunne da være værre jf. nederste billede!!! Billedet er taget i weekenden og forestiller Supersælgerens kusines labrador, som var noget fortørnet over, at vi havde lånt gæstesengen.
Nej, så heller Den Tykke Kat, der trods alt vejer en smule mindre end Samson. 

Om speedhækling...

Det Uendelige Projekt 3 er simpelthen færdigt efter en ordentlig omgang speedhækling!
Efter flere regnefejl fik jeg hæklet de 78 blomster og fik dem syet sammen. Jeg mangler nu bare at få vasket tørklædet. Jeg er meget tilfreds med resultatet, som blev lige som jeg forestillede mig.
Inspirationen til tørklædet kommer fra en veninde og opskriften på blomsterne stammer delvis fra Internettet og delvis fra egne evner. Tørklædets form er opskrift fra Stof og Stil.
Nu venter færdiggørelsen af Det Uendelige Projekt 2.
Og jeg er forresten kommet til at købe garn til et kommende Uendeligt Projekt 4.

Om det store spørgsmål...

Og hvad spurgte hun så om? Om lov til at få huller i ørene. Bedsteveninden har lige fået nemlig. Eller, kun i det ene øre ind til videre. Der skal vist samles mod til det andet.
Og hvad svarede han så? Ja, han er ikke just vild med at hans datter vil pierces, så han antog sælgerstrategien med hv-ord: "hvorfor vil du have hul i ørene?". "Fordi Bedsteveninden har det" lød svaret naturligvis.
Han forsøgte at lave en deal om at give lov når hun er 10 år. Men endte vist på 6 1/2.
Hun er ikke datter af en sælger for ingenting.

Om at være græsenke...

Supersælgeren er på vej hjem fra Belgien, hvor han har været siden søndag aften.
Ungerne og jeg har hygget os med livretter som ikke er fars favoritter: risengrød i går og suppe i dag. Dagene er gået rigtig fint, men vi savner da far.
Ældstetøsen har tegnet en fin tegning/ brev til ham. Måske indgår den i et planlagt fedteri, for jeg ved, at hun vil spørger ham om noget. Om noget stort. Altså ikke fysisk stort, men alligevel a big deal. JEG er overtalt, men jeg er jo også en pige..

Sikke en cliffhanger hva?

Om nye støvler...

Så købte jeg dem endelig! Mine nye Angulus 6720 støvler. Efter mange overvejelser om for eller ikke for, om størrelse 38, 38 1/2 eller 39 og om de egentlig er for dyre for en arbejdsløs, købte jeg dem sgu. Tillige efter et møde på jobcenteret, som det viste sig at jeg var fejlindkaldt til og derfor blev aflyst. Don't you just love the system?
Vi har en rigtig god skobutik her i byen. Sådan en, hvor ekspedienten holder skoen mens man tager den på. Dem er der længe i mellem. Jeg fik en rigtig god behandling og en laaang sludder. Og så tog han Forbrugsforeningskort, så lidt rabat blev der også. Bedre bliver det ikke.

Om sure sokker...

Her til morgen kunne Supersælgeren ikke finde sine sokker. Han spurgte om jeg havde set dem. Det havde jeg ikke. Pludselig går der et lys op for ham: "Nååå, de ligger inde på sofabordet!"
WTF?
Det er muligvis i orden (egentligt ikke), hvis man er hjemme. Men det er vi jo ikke! Vi er på besøg hos familie i Jylland. Heldigvis Supersælgerens, så de kender ham forhåbentligt.

Om øst og vest...

Vi KOM til Jylland, også uden at smadre bil nr. 3. Vi ankom til festen 40 minutter for sent. Lidt for sent til at kunne tilskrives det akademiske kvarter og også for længe til at være fasionable late. Men vi havde jo en god forklaring. Festen er i fuld gang og mørket har sænket sig.
Der er nu en smuk og meget forskelligartet udsigt både mod vest og øst. Det er meget sigende, for der er i sandhed forskel på vest og øst.
Og hurra for det!

Om dårlig bilkarma...

I sidste uge knak en del af motorophænget på vores bil. Vi kørte den til vores mekaniker, som reparerede den nødtørftigt, så vi kunne bruge den i weekenden. Søndag kunne vi dog se at motorblokken var sunket yderligere, så mandag morgen satte vi den atter hos mekanikeren. Tirsdag skulle reservedelene komme. Det gjorde de ikke. Mekanikeren var dog venlig at låne os en anden bil, og gudskelov for det, for i skrivende er kun to af tre reservedele nået frem fra Tyskland.
Denne weekend skal vi tilbringe i Jylland og er nu på vej i lånebilen.
Og hvordan går det så? Ad H til! Da bilen var pakket (til renden), ungerne spændt fast og Supersælgeren startede bilen, lød der et brøl af en anden verden (hør vedhæftede video). Udstødningen var gået! Nu var gode råd dyre, for vi ville ikke risikere at pådrage os kollektiv tinitus ved at køre til Jylland i Apollo 13, så jeg ringede til Søster T. Hun sagde straks ja til at vi kunne låne hendes bil. Af hjertet tak Søs.
Og vi er klar over, at vores bilkarma p.t. er all time low, så du skal vide, at vi naturligvis erstatter alt, hvis tredje gang ikke skulle være lykkens gang.

Om uldne underbukser...

Af en eller anden grund er vores klædeskab slaraffenland for kattene. Man skal altid dobbelttjekke inden man lukker skabet og kører sin vej.
Særligt Supersælgerens underbuksekurv er specielt populær. Det er om at have øjnene med sig, når han snupper sig et par boxershorts om morgenen. Ikke tag de uldne!

Om Det Uendelige Projekt 3...

Jeg har kastet mig over endnu et hækleprojekt. Denne gang bliver det et trekantet tørklæde bestående af sammensyede blomster af råhvidt bomuld. Det går pænt fremad. Og da det vist bliver et forårsagtigt tørklæde, har jeg gooood tid.
Mit Uendelige Projekt 2, halstørklædet af hæklede cirkler, går også godt. Mit eneste problem er, at garnet lugter fælt af spindeolie. Men det skulle vist gå væk ved vask. Det håber jeg, for ellers kommer jeg til at lugte langt væk af smøregrav.