mandag den 24. oktober 2011

Om Det Uendelige Projekt 2...

Det er færdigt! Jeg endte med at hækle 220 cirkler af i alt 143 g (efter vask) Blackhill Højlandsuld fra www.garnudsalg.dk. Ifølge opskriften skulle der egentlig være en hæklet kant omkring hele tørklædet, men da jeg gik i gang med den, fortrød jeg. Som Supersælgeren sagde: "det er mere elegant uden". Og sådan blev det.
I dag vaskede jeg spindeolien ud og fik tørret tørklædet i den friske vind udenfor. Nu skal det varme min hals, for der er dælme køligt udenfor.
Næste projekt bliver en gammel kending: en islandsk vest til Ældstetøsen, strikket i uld. Jeg har strikket en før i islandsk Létt Lopi garn, men den nægtede ungen at gå med. Hun hævder, at den kradser. Og det gør den! Jeg har hæklet et tørklæde til mig selv af samme garn og det kradser som bare det. Årsagen er, at garnet består af en blanding af fårets bløde inderhår OG de stride yderhår. Eksperter siger, at man vænner sig til det meeen... Måske hvis man farede vild på Vatnajökull og kun var iført en kradsuldsvest. Ikke før. Så jeg prøver igen, i almindeligt uldgarn denne gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar