søndag den 30. oktober 2011

Om et langt liv der endte...

I nat kl. 00.05 sov familiens matriark stille ind. Faster Esther blev 107 år gammel. Hun har næsten været en levende legende i familien og har altid været der. Hun var Supersælgerens oldefars søster. Hun fik ikke børn selv, men har altid været en fast del af Supersælgerens familie.
Faster blev født i 1904, samme år som Island fik hjemmestyre og New York åbnede første del af undergrundsbanen.
Hun var 7 år da Titanic sank, 10 år da 1. Verdenskrig brød ud og 14 år da den endte.
Hun var 35 år da 2. Verdenskrig ramte Danmark og 40 år på befrielsesdagen.
Faster Esther var 65 år ved månelandingen i 1969 og 71 år da Supersælgeren blev født i 1975.
Hun var 100 år da Tsunamien ramte i Det Indiske Ocean i 2004.
Og i nat døde hun så 107 år gammel. Hun havde set frem til at sove ind, så egentlig burde vi være glade. Men det er nu alligevel trist, for det føles som om en æra er slut.

Esther Hansen 02. juni 1904 - 30. oktober 2011.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar