Om Roger over and out...

Så er jeg på vej hjem fra arbejde for sidste gang. Jeg har brugt den sidste rest af min flex og er gået tidligt. Det var også svært at få noget fra hånden, da kontorerne blev pakket ned rundt om ørene på os. I morgen bliver en del af skurene fjernet og udgravningen er så småt ved at blive fyldt op. Selv om jeg hele tiden har vist at jobbet kun var for fire måneder havde jeg alligevel håbet på at blive forlænget. Men desværre. Så det er en noget vedmodig mig der er på vej hjem med s-toget. Som selvfølgelig brillierede med at være forsinket. Nu vil jeg hente mine dejlige tøser, give dem en kæmpe krammer og så må jeg forsøge at forlige mig med min nye tilværelse

Om gemene tyveknægte...

Advarsel! Her kommer et mega-surt indslag med masser af ukvemsord!

Da jeg skulle hente tøserne i dag, var der fandme en led skiderik af en lusy tyveknægt, der havde stjålet kalechen fra vores Christiniacykel, som holdt parkeret (og låst fast) samme sted som den har gjort dagligt i 10 måneder. Og ikke nok med det, idioten havde også taget bøjlerne! Bøjlerne med lyskæderne, som klart signalerer, at cyklen tilhører en børnefamilie. Hvem fanden kører forøvrigt ellers rundt i sådan et monstrum? Hvilket også leder mig til at tro at den satans tyv selv har børn og en chriatiniacykel. Uden kaleche. I det mindste indtil i dag, hvor han så stjal vores. Nu kan hans børn så sidde i tørvejr, mens mine blev våde på vej hjem.
Og nu kan jeg så tage til Christiania og bruge over 1000 kr (som jeg, som arbejdsløs fra i morgen, helt sikkert har til overs!) på en ny kaleche og bøjler. Plus det løse til det tosse-tobak jeg sikkert ender med at købe for at dulme min nuværende sindstilstand. Og hvad så når jeg har købt nyt? Ja, så kommer det kriminelle udskud vel bare tilbage og stjæler det også. Det er ikke det nemmeste at tyverisikre en stofkaleche.
Jeg er SÅ skuffet og vred og HAR tudet over hvor tarvelige folk kan være. For det er ikke alene en økonomisk øretæve men også en logistisk. Jeg kan kan ikke parkere cyklen otte timer ude i det danske sommervejr uden kaleche. Og netop i morgen skal jeg afleverer (og hente) unger, da Supersælgeren er på kursus. Så nu skal hovederne lægges i blød.

Og I kan tro, at jeg kommer til at skule efter enhver Christianiacykel med kaleche her i byen. Jeg tror, at jeg vil kunne genkende vores. Og hvis jeg finder ham såå... Ja, så kommer han ikke til at kunne sidde på en cykel igen foreløbigt!

Om at være for hjemadgående...

Så sidder vi atter i bussen efter en herlig dag på Egeskov. Vejret har været til den våde side, men vi klarede os med regntøj til ungerne og en paraply. På et tidspunkt iførte Supersælgeren sig en engangsregnponcho, men flåede den hurtigt af igen efter at jeg kom til at sige noget om et mega kondom. Sorry honey, I say it as I see it!
Nå men, vi fik set alle de flotte veterankøretøjer, fik faret vild i labyrinten og fik set Egeskov indefra, inklusiv Træmanden, hvorom myten fortæller, at hvis han fjernes, synker Egeskov i vandet julenat.
Vi fik en dejlig frokost og aftensmaden blev indtaget på Fangel Kro.
Pigerne faldt hurtigt i søvn i bussen mættet af god mad og mange indtryk.

Om at være on the road...

Efter en noget livlig morgen med katteslagsmål og kraftigt tordenvejr er vi nu på vej til Fyns land. Vi skal til Egeskov Slot sammen med Supersælgerens kollegaer som et led i den årlige sommer-komsammen. Vi kører i en stor bus, det er hyggeligt og rart.
Yngstetøsen ser Lille Nørd på iPaden, Ældstetøsen nyder udsigten, jeg selv hækler på Det Uendelige Projekt og Supersælgeren sover. "Det er ligesom at se ham på arbejdet" udbrød en af hans kollegaer. Hæ hæ.

Om hvor jeg fortjener det...

SÅ landede jeg på sofaen med et glas rødvin. Phew for en dag. Ældstetøsen havde alle pigerne fra klassen med hjem fra skole og i fire timer var 13 tøser sluppet løs på matriklen. Hatten af for pædagogerne siger jeg bare. Jeg er HELT færdig og mere mørbanket end en hel dag i mudderpølen. Men det har været en god dag og pigerne har hygget sig.
Lige nu er Ældstetøsen til fodboldkamp med sin far. Et sandt lokalopgør: Hvidovre-Rødovre (2. division). En sms derfra afslører, at de hygger med cola og pølser.
Her i det lille hus er Yngstetøsen puttet og sofaen og jeg ligger i ske. Og om lidt sker følgende med garanti: Z Z Z Z Z Z Z...

Om tiden der går hurtigt...

I dag for PRÆCIS seks år siden fik jeg mit første barn. Det var den største dag i mit liv. 15 måneder senere kom Yngstetøsen til.
Af og til kniber Supersælgeren og jeg os i armene over, hvor heldige vi er med to dejlige børn. Samtidig kan vi ikke forstå, at vi har været forældre i seks år. Tiden går i sandhed hurtigt, når man har børn.
Tillykke med fødselsdagen min skat!

Om folketingsvalget...

Så skulle den være sikker: folketingsvalg torsdag d. 15. september. Endelig!
Vi mangler godt nok at høre det fra hestens mund (!), men mon ikke det er, hvad Statsmedisteren vil sige på pressemødet kl. 11?
Hvad jeg stemmer på? Det siger jeg ikke ;-)

Om at være tidligt oppe og i gang...

Klokken er ikke en gang 06.00 og tøserne har fuld gang i legen. Kan morgenfriskhed købes på flaske? Please!

Om en kedelig mail...

Øv, øv og atter øv.

Om skurvognshumor...

Lummer som altid. Og jeg har på fornemmelsen, at kvinderne er de værste.
Undertegnede undtaget selvfølgelig ;-)

Om hjemve på forhånd...

Det er søndag morgen lidt over 10 og vi er allerede på vej hjem fra sommerhuset. Ældstetøsen skal nemlig til børnefødselsdag kl. 11.30. Godt for hende, lidt øv for os andre. Det samme var tilfældet sidste weekend, hvor jeg kørte hende frem og tilbage fra sommerhuset. Denne gang kører vi ikke alene tidligt hjem, der går også en lille måned før vi kommer igen. De næste mange weekender er booket op andre steder. Med gode oplevelser ganske vist, men jeg har allerede lidt hjemve. For sommerhuset er mere end et sommerhus for os. Det er nærmere som vores andet hjem, hvor vi gerne sover to ud af syv nætter om ugen. Samtidig er det et sted, hvor vi kan slappe fuldstændig af og hvor praktiske gøremål træder i baggrunden. Vi er heldige, synes jeg.

Om heldagsglæde...

Så går dagen på hæld her i sommerhuset. Og dagen som startede så dejligt, fortsatte i samme spor og blev helt igennem fantastisk. Ved frokosttid kom mine svigerforældre på besøg og ved kaffetid kom min svigerinde, svoger og deres to dejlige drenge også. Vi hyggede os simpelthen bare så meget, at jeg ikke engang fik taget et billede med mobilen. Området heroppe har genlydt af glade barne- og voksenstemmer, men også af mejetærskerne, som har haft travlt nu hvor vejret er godt. Fascinerende, hvordan de tygger sig gennem landskabet. Specielt Ældstenevøen er meget begejstret for de store maskiner.
Nu er det tid til at gå til ro. Der er, efter min mening, ikke mange ting der er bedre end en dag i familiens skød.

Om morgenglæde...

I går aftes kørte vi, vanen tro, til sommerhuset. Vi venter som regel med at køre til efter aftensmaden, for så har vi Holbækmotorvejen for os selv. Næsten.
Vi ankom heroppe omkring kl. 19.30 og ungerne kom i seng med det samme. Supersælgeren og jeg tændte op i brændeovnen og hyggede os foran tv'et. Jeg hæklede på "det uendelige projekt" (et slumretæppe) mens Supersælgeren udøvede den ædle kunst at se tv med lukkede øjne.
Ud på aftenen gik vi over i annekset for at sove.
Her for en halv times tid siden vågnede ungerne. Efter et toiletbesøg i "hoved"huset er der nu fuld gang i hyggen her i annekset. Pigerne leger med dukker i køjesengen og Supersælgeren forsøger at læse et bilblad med lukkede øjne
Disse morgener er i sandhed en kontrast til hverdagens morgener, der primært går op i praktikaliteter. I love it!

Om papirarbejde...

Efter et par sygedage er jeg nu tilbage på jobbet. Jeg har haft kvalme og vrøvl med maven. Noget som halvdelen af mine kollegaer også har døjet med. Vi kalder det "The polish plague" efter at nogle kollegaer var på festival i Polen og derefter blev syge med lignende symptomer.
Udgravningen er jo slut, så nu er der "bare" papirarbejdet tilbage. For hvert eneste lag, hver eneste profil, hver eneste stolpe m.v., skal der udfyldes mindst ét papir, som derefter skal indtastes i et specifikt computerprogram. Så det er det vi alle laver nu. Eller forsøger, da der ikke er computere nok til alle!! På papirene kan man tillige se hvordan vejret var den pågældende dag. Via tilstedeværelse og mængden af mudderklatter!

Om "Hvidovre-platte"...

Hjemme hos os har vi opfundet begrebet "Hvidovre-platte". Ungerne e-l-s-k-e-r det simpelthen. Og hvad dækker denne prangende betegnelse så over? Kort og godt, rugbrød! Eller det startede som rugbrød på menuen på dage, hvor vi ikke orkede at lave aftensmad. Senere blev det til en tallerken, som den på billedet, med rugbrød, frugt og grønt og andet godt. For at pimpe det lidt, begyndte vi at kalde det Hvidovre-platte. Børnene har med tiden fået gennemtrumfet, at en Hvidovre-platte SKAL indtages foran tv'et. Supersælgeren og jeg har derimod indført at vi, når børnene har spist og er puttet, henter take-out som ligeledes indtages foran flimmeren. Måske ikke det mest politisk korrekte familiemåltid, men come on, hvem elsker ikke en tv-dinner i ny og næ? 99% af vores aftensmåltider er naturligvis sunde og nærende og indtages ved spisebordet i en rolig atmosfære, hvor vi med interesse drøfter dagens oplevelser :-P NB: jeg havde egentlig intentioner om også at poste et billede af MIN aftensmad. Men jeg huskede først på det, da jeg havde fortæret 3/4 dele af min sandwich. Det syn vil jeg skåne jer for. Man er sgu sulten kl. 19.30...

Om før og efter...

Det er utroligt hvilken forskel det gør at skifte fra arbejdstøj til civil: man ser bedre ud (forhåbentligt), man kan knap kende hinanden og så bliver man temmelig sippet. Hvor man før stod i mudder til knæene, gnider man nu selv den mindste plet omhyggeligt af. Man tripper uden om vandpytterne og rynker på næsen af vindruerne, som andre har rørt ved.
Dr. Jekyll and Mr. Hyde!

Om et nemt farvel...

Farvel mudderpøl, jeg kommer IKKE til at savne dig!
Nu er udgravningen slut og lukket af. Vemodigt på sin vis, men mudderpølen gjorde sandelig sit til, at det også er en rar fornemmelse at kravle op af hullet for sidste gang. Så nu står den på kontorarbejde, oprydning og gudvedhvad de næste par uger.

Om et usædvanligt himmelfænomen...

Det er naturligvis solen jeg mener. Den har godt nok været fraværende på det sidste, men nu er den her. For en stund siger metrologerne. I eftermiddag kommer skyerne. Det er også ok, bare der ikke kommer regn! Jeg er så træt af vand. Det bliver man, når man har tilbragt dagen i går i knæhøj mudder. Indrømmet, det skyldes faktisk ikke kun regn, men måske i højere grad vandspejlet, da vi p.t. graver omkring kote 0. Jeg har heldigvis muddersikker beklædning, men kors hvor er det hårdt at bevæge sig i. Så ingen gavekort til en mudderbehandling til mig tak! Men måske en chokoladebehandling?
Nu blev det da vist et halvgnavent indlæg og det var slet ikke meningen. For det har været en supermorgen. Jeg spiste morgenmad med mine to dejlige, glade piger som var i tøjet og med friseret hår inden jeg gik kl. 06.30. Tjekket siger jeg bare!
Og i dag bliver muligvis sidste dag i mudderbadet og så må jeg se, hvor jeg ender resten af august måned.
God dag til dig.

Om genbrugsguld...

Vi elsker at gå på loppemarked. Pigerne deler ikke helt vores begejstring desværre. Men det hjælper nu noget på det, når det er et BØRNEloppemarked. Sådan et var vi på i går og børnene fik lov til at stor-shoppe. Vi fik købt en Baby Borndukke der kan sprælle, en Bratzdukke der kan gå, biler, Sleichdyr o.m.a for næsten ingen penge.
Cyklen på billedet er købt på Skibby Genbrugsplads for et par uger siden. For formeldest 35 kr. Femogtredive!

Om kapers...

For et par uger siden lavede jeg saft af solbærene her i sommerhushaven. Meget tilfredsstillende. Bortset fra at ungerne ikke kan lide det. Siger de, for jeg fangede Ældstetøsen forleden. Jeg havde hældt den hjemmelavede saft over på en købe-saftflaske og spurgte hende om hvad hun synes om saften. "Er den hjemmelavet?" spurgte hun. "Nej" løj jeg. "Den smager godt" svarede hun. Hun blev lidt flov, da jeg fortalte hende at den VAR hjemmelavet.
Jeg kan dog godt huske, at jeg selv ikke var lige begejstret for alle mine forældres hjemmelavede produkter. Specielt rugbrødet blev aldrig en favorit. Beklager mor og far!
Nu har jeg så "glædet" min familie med hjemmelavede kapers af umodne hyldebær. Præcis som man gjorde under krigen. Da jeg fortalte Supersælgeren om mit projekt udbrød han: "Hvorfor fanden dog det? Et glas koster seks kr. i Netto!" Bevares, hvad blev der af glæden ved naturens gaver og fornøjelsen ved hjemmeproduktion? Den forsvandt sgu sikkert på vej til Netto!

Om de trafikale forhold i dagens Danmark...

Ganske vist set med en fire årigs øjne og illustreret gennem legetøj. Men alligevel, der er da noget om det. Apropos skolevejen, så er der i disse dage opsat store plakater og ved skolerne med en påskrift ala "Pas på mig - skolestart". Ironisk nok, så er det mit helt klare indtryk, at det er forældrene, der er den største trafikmæssige risiko omkring skolerne. Specielt i den evige jagt på en parkeringsplads. Også i den sammenhæng er jeg dybt lykkelig for vores Christianiacykel.
Men en tilværelse uden bil? Glem det!

Om rod...

Så er det blevet hverdag igen skal jeg love for! Med to små børn, to forældre med fuldtidsarbejde, madpakker, tøjvask, madlavning, indkøb, havearbejde x 2 osv. osv. Puha siger jeg bare. Vi skal lige finde rytmen igen efter tre ugers vidunderlig sommerferie. Derfor har der også været lidt stille på bloggen. Men det skal nok blive bedre. Amar'.
Vi tilbringer weekenden i sommerhuset og her er der mere tid til at slappe af. Og rode igennem for børnenes vedkommende. Men på 30 m2 skal der nu heller ikke så meget til.
Lige nu er vi på vej på loppemarked i Skibby. Børneloppemarked tilmed. Pigerne skal da ha' noget mere at rode med. Det skal de da ha'!

Om første skoledag...

I dag var det Ældstetøsens første skoledag. En dag, som hun har set frem til meget længe. Hun var fint udstyret med nyt tøj fra farmor og bedstefar og ny skoletaske fra mormor.
Kl. 11 gik det løs og de nye skolebørn blev budt velkommen af skolelederen, som holdt en kort tale. Derefter dannede skolens andre elever et espalier med flag og sang for de nye børn. Meget festligt og rørende. Efter en introduktion i klasseværelset blev forældrene sendt ud til en kop kaffe, mens 0.B fandt sig til rette. Kl. 13 var første skoledag slut og Ældstetøsen erklærede heldigvis, at hun glæder sig til i morgen.
Tænk, at jeg er mor til et skolebarn!

Om arvestykker...

Nu er mine bedsteforældres hjem ryddet og deres ting har fået nye ejere. Selv har jeg kun valgt lidt, da minderne er det vigtigste for mig. Jeg har fået min Mofs bør og stok, noget han brugte hver dag. De hænger nu i entreen i sommerhuset og hygger. Fra min mormor valgte jeg en lille, blå Lyngbyvase i porcelæn. Min mor fortæller, at den vase altid har stået i deres hjem. Min mormor er ikke død, men hun har boet på plejehjem de sidste par år, da hun er dement. Hun ved vist ikke hvem vi er mere, så på en eller anden måde har vi allerede mistet hende også.
Men jeg vil mindes dem hver gang mit blik falder på stokken, børen og den lille blå vase.

Om Post Danmark Rundt 2011...

Atter i år kørte Post Danmark Rundt op igennem Hornsherred. Sidste år stod vi i Kr. Hyllinge i silende regn og så rytterne passere. I år havde vi taget opstilling ved Svanholm Gods i flot solskinsvejr. Først kom reklamekaravanen som smed is, chokolade og slik ud til tilskuerne. Et godt tip er at placere sig til højre for karavanen, da det er der tingerne lander. Vi stod så til venstre for! Heldigvis stod der mange søde pensionister, som gav tøserne deres fangst. Kort tid efter kom der fire udbrydere og derefter feltet i fuld fart. En supergod oplevelse for os alle. Ikke mindst pga. isen synes pigerne.

Om hvordan man ved man stadig har sommerferie...

Når man først spiser morgenmad kl. 09.45...

Om helikoptere...

Så flyver der endnu engang en helikopter rundt heroppe i sommerhusområdet. En stor helikopter der flyver langsomt og lavt over Isefjorden. Det ser vi tit, næsten dagligt. Vi ved ikke hvorfor. Måske er det på grund af det nærtliggende militære område ved Jægerspris.
Jeg har altid været en smule nervøs over helikoptere, eller nærmere deres lyde. Det stammer fra, at jeg som barn havde et mareridt om en helikopter, der bombede mit børneværelse!?! Helt klart en dagsrest fra en film jeg ikke var gammel nok til at se. Nu, mange år efter og bosat i Københavnsområdet med dets lægehelikoptere, nyhedshelikoptere m.v., har jeg lagt min nervøsitet på hylden.
Men jeg foretrækker stadig at gå ud og se bæstet, når det flyver forbi.

Om sjove former...

Billedet viser en klat sterin, der lå på vores bord på Café Vivaldi i Roskilde. Det ligner da grangiveligt... Et dørhåndtag!
Ja, jeg er løssluppen i dag. Svigermekanikken passer tøserne, så Supersælgeren og jeg shopper i Roskilde. Og nu var det tid til en frokostpause. Senere skal vi i biografen. Men først mad og drikke og derefter anden halvdel af shoppeturen.
Og jo, vi har også udnyttet tiden til at få noget praktisk fra hånden. Vi har haft travlt med at male i badeværelset og i annekset. Således kan vi nu velfortjent nyde en fridag. Ahh...

Om flagermus...

Her til aften lavede vi bål i haven og satte os og nød den dejlige sommerkvæld. Vi kunne høre får bræge i nærheden, vi så en fiskehejre flyve forbi og nok allermest spændende: vi så mindst tre flagermus flyve rundt lige over hovederne på os. Vi så også stjernerne titte frem en efter en. Og med Google Skymap kunne vi hurtigt få dem identificeret. En helt igennem vidunderlig aften i egen have.

Om at være i feriemode...

Nu har vi været hjemme fra vores tur til Jylland i over en uge. Og jeg har ikke blogget en eneste gang. Beklager, men jeg befinder mig i en alvorlig form for ferietilstand. Men nu løfter jeg sløret for hvad dagene er gået med. Vi startede med at køre ind til Norges ambassade i Amaliegade med en buket blomster og tanker til vort nabofolk.
Derefter kørte vi i sommerhus, hvor vi nu har været i en uges tid. Her har vi haft herligt vejr og nydt besøg af familie og venner. Der har også været masser af tid til at lave hjemmelavet solbærsaft, tid til at bage boller hver morgen og til simpelthen bare at tage den med ro. I går var vi i Sagnlandet Lejre, hvor pigerne prøvede at være arkæologer. Det var de gode til synes deres stolte mor.
Nu venter små tre børnefrie dage. Det bliver f**cking nice, for at bruge en ungdommelig vending. Det udnytter Supersælgeren og jeg til fulde, vi skal nemlig i biffen to gange på de tre dage. Herligt.