tirsdag den 16. august 2011

Om "Hvidovre-platte"...

Hjemme hos os har vi opfundet begrebet "Hvidovre-platte". Ungerne e-l-s-k-e-r det simpelthen. Og hvad dækker denne prangende betegnelse så over? Kort og godt, rugbrød! Eller det startede som rugbrød på menuen på dage, hvor vi ikke orkede at lave aftensmad. Senere blev det til en tallerken, som den på billedet, med rugbrød, frugt og grønt og andet godt. For at pimpe det lidt, begyndte vi at kalde det Hvidovre-platte. Børnene har med tiden fået gennemtrumfet, at en Hvidovre-platte SKAL indtages foran tv'et. Supersælgeren og jeg har derimod indført at vi, når børnene har spist og er puttet, henter take-out som ligeledes indtages foran flimmeren. Måske ikke det mest politisk korrekte familiemåltid, men come on, hvem elsker ikke en tv-dinner i ny og næ? 99% af vores aftensmåltider er naturligvis sunde og nærende og indtages ved spisebordet i en rolig atmosfære, hvor vi med interesse drøfter dagens oplevelser :-P NB: jeg havde egentlig intentioner om også at poste et billede af MIN aftensmad. Men jeg huskede først på det, da jeg havde fortæret 3/4 dele af min sandwich. Det syn vil jeg skåne jer for. Man er sgu sulten kl. 19.30...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar