tirsdag den 9. august 2011

Om første skoledag...

I dag var det Ældstetøsens første skoledag. En dag, som hun har set frem til meget længe. Hun var fint udstyret med nyt tøj fra farmor og bedstefar og ny skoletaske fra mormor.
Kl. 11 gik det løs og de nye skolebørn blev budt velkommen af skolelederen, som holdt en kort tale. Derefter dannede skolens andre elever et espalier med flag og sang for de nye børn. Meget festligt og rørende. Efter en introduktion i klasseværelset blev forældrene sendt ud til en kop kaffe, mens 0.B fandt sig til rette. Kl. 13 var første skoledag slut og Ældstetøsen erklærede heldigvis, at hun glæder sig til i morgen.
Tænk, at jeg er mor til et skolebarn!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar