Da jeg skulle hente tøserne i dag, var der fandme en led skiderik af en lusy tyveknægt, der havde stjålet kalechen fra vores Christiniacykel, som holdt parkeret (og låst fast) samme sted som den har gjort dagligt i 10 måneder. Og ikke nok med det, idioten havde også taget bøjlerne! Bøjlerne med lyskæderne, som klart signalerer, at cyklen tilhører en børnefamilie. Hvem fanden kører forøvrigt ellers rundt i sådan et monstrum? Hvilket også leder mig til at tro at den satans tyv selv har børn og en chriatiniacykel. Uden kaleche. I det mindste indtil i dag, hvor han så stjal vores. Nu kan hans børn så sidde i tørvejr, mens mine blev våde på vej hjem.
Og nu kan jeg så tage til Christiania og bruge over 1000 kr (som jeg, som arbejdsløs fra i morgen, helt sikkert har til overs!) på en ny kaleche og bøjler. Plus det løse til det tosse-tobak jeg sikkert ender med at købe for at dulme min nuværende sindstilstand. Og hvad så når jeg har købt nyt? Ja, så kommer det kriminelle udskud vel bare tilbage og stjæler det også. Det er ikke det nemmeste at tyverisikre en stofkaleche.
Jeg er SÅ skuffet og vred og HAR tudet over hvor tarvelige folk kan være. For det er ikke alene en økonomisk øretæve men også en logistisk. Jeg kan kan ikke parkere cyklen otte timer ude i det danske sommervejr uden kaleche. Og netop i morgen skal jeg afleverer (og hente) unger, da Supersælgeren er på kursus. Så nu skal hovederne lægges i blød.
Og I kan tro, at jeg kommer til at skule efter enhver Christianiacykel med kaleche her i byen. Jeg tror, at jeg vil kunne genkende vores. Og hvis jeg finder ham såå... Ja, så kommer han ikke til at kunne sidde på en cykel igen foreløbigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar