Nu er mine bedsteforældres hjem ryddet og deres ting har fået nye ejere. Selv har jeg kun valgt lidt, da minderne er det vigtigste for mig. Jeg har fået min Mofs bør og stok, noget han brugte hver dag. De hænger nu i entreen i sommerhuset og hygger. Fra min mormor valgte jeg en lille, blå Lyngbyvase i porcelæn. Min mor fortæller, at den vase altid har stået i deres hjem. Min mormor er ikke død, men hun har boet på plejehjem de sidste par år, da hun er dement. Hun ved vist ikke hvem vi er mere, så på en eller anden måde har vi allerede mistet hende også.
Men jeg vil mindes dem hver gang mit blik falder på stokken, børen og den lille blå vase.
søndag den 7. august 2011
lørdag den 6. august 2011
Om Post Danmark Rundt 2011...
Atter i år kørte Post Danmark Rundt op igennem Hornsherred. Sidste år stod vi i Kr. Hyllinge i silende regn og så rytterne passere. I år havde vi taget opstilling ved Svanholm Gods i flot solskinsvejr. Først kom reklamekaravanen som smed is, chokolade og slik ud til tilskuerne. Et godt tip er at placere sig til højre for karavanen, da det er der tingerne lander. Vi stod så til venstre for! Heldigvis stod der mange søde pensionister, som gav tøserne deres fangst. Kort tid efter kom der fire udbrydere og derefter feltet i fuld fart. En supergod oplevelse for os alle. Ikke mindst pga. isen synes pigerne.
torsdag den 4. august 2011
Om helikoptere...
Så flyver der endnu engang en helikopter rundt heroppe i sommerhusområdet. En stor helikopter der flyver langsomt og lavt over Isefjorden. Det ser vi tit, næsten dagligt. Vi ved ikke hvorfor. Måske er det på grund af det nærtliggende militære område ved Jægerspris.
Jeg har altid været en smule nervøs over helikoptere, eller nærmere deres lyde. Det stammer fra, at jeg som barn havde et mareridt om en helikopter, der bombede mit børneværelse!?! Helt klart en dagsrest fra en film jeg ikke var gammel nok til at se. Nu, mange år efter og bosat i Københavnsområdet med dets lægehelikoptere, nyhedshelikoptere m.v., har jeg lagt min nervøsitet på hylden.
Men jeg foretrækker stadig at gå ud og se bæstet, når det flyver forbi.

onsdag den 3. august 2011
Om sjove former...
Billedet viser en klat sterin, der lå på vores bord på Café Vivaldi i Roskilde. Det ligner da grangiveligt... Et dørhåndtag!
Ja, jeg er løssluppen i dag. Svigermekanikken passer tøserne, så Supersælgeren og jeg shopper i Roskilde. Og nu var det tid til en frokostpause. Senere skal vi i biografen. Men først mad og drikke og derefter anden halvdel af shoppeturen.
Og jo, vi har også udnyttet tiden til at få noget praktisk fra hånden. Vi har haft travlt med at male i badeværelset og i annekset. Således kan vi nu velfortjent nyde en fridag. Ahh...

tirsdag den 2. august 2011
Om flagermus...
Her til aften lavede vi bål i haven og satte os og nød den dejlige sommerkvæld. Vi kunne høre får bræge i nærheden, vi så en fiskehejre flyve forbi og nok allermest spændende: vi så mindst tre flagermus flyve rundt lige over hovederne på os. Vi så også stjernerne titte frem en efter en. Og med Google Skymap kunne vi hurtigt få dem identificeret. En helt igennem vidunderlig aften i egen have.
mandag den 1. august 2011
Om at være i feriemode...
Nu har vi været hjemme fra vores tur til Jylland i over en uge. Og jeg har ikke blogget en eneste gang. Beklager, men jeg befinder mig i en alvorlig form for ferietilstand. Men nu løfter jeg sløret for hvad dagene er gået med. Vi startede med at køre ind til Norges ambassade i Amaliegade med en buket blomster og tanker til vort nabofolk.
Derefter kørte vi i sommerhus, hvor vi nu har været i en uges tid. Her har vi haft herligt vejr og nydt besøg af familie og venner. Der har også været masser af tid til at lave hjemmelavet solbærsaft, tid til at bage boller hver morgen og til simpelthen bare at tage den med ro. I går var vi i Sagnlandet Lejre, hvor pigerne prøvede at være arkæologer. Det var de gode til synes deres stolte mor.
Nu venter små tre børnefrie dage. Det bliver f**cking nice, for at bruge en ungdommelig vending. Det udnytter Supersælgeren og jeg til fulde, vi skal nemlig i biffen to gange på de tre dage. Herligt.

Abonner på:
Opslag (Atom)