søndag den 3. juli 2011

Om frøer og tudser...

Pigerne vil så gerne ud på en cykeltur på vores ramponerede vrag af et par sommerhuscykler. Det kræver lige et eftersyn af dæk mv. Cyklerne har stået urørte det samme sted siden sidste sommer og alskens blade har samlet sig i hjørnet omkring dem. Dem bad jeg Supersælgeren fjerne, mens jeg efterså cyklerne. Pludselig lød der et hyl efterfulgt af et hop af den anden verden derovre fra. En frø OG en tudse havde puttet sig i bladene og sprang nu forskrækket frem. Den tykke tudse gemte sig i hjørnet mens frøen hoppede indenfor og gemte sig blandt vores sko. Efter en mindre jagt fandt vi et nyt hjem til begge padder. Og Supersælgerens hjerterytme har efterhånden normaliseret sig! Og jeg sværger, at jeg ikke anede hvad bladene gemte ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar