torsdag den 8. december 2011

Om fødselsdag med fornærmelser...

I dag er det min elskede mands fødselsdag. 36 år. Tillykke skat!
Det er svært at mønstre den helt store fødselsdagsstemning kl. 05.50 om morgenen, men vi (mest mig) sang da fødselsdagssang. Vi har de senere år sunget en sang fra de svenske børnefilm om Lotte (af Astrid Lindgren). Frit oversat:
"Hvad er det for en dag? Er det en almindelig dag? Nej, det er ikk' en almindelig dag, for det er fars fødselsdag HURRA HURRA HURRA!

Sød, enkel og kort!

Efter sangen ville jeg tage et billede til bloggen. "smil som en gris" sagde Yngstetøsen (natürlich) til Supersælgeren!

Senere forsøgte jeg at synge endnu en fødselsdagssang, men Ældstetøsen bad mig om at dæmpe mig, da der var Nissebanden i fjernsynet.
Jeg lod mig dog ikke slå ud og sang endnu en sang. Denne gang var det "Hip hurra for Bamsefar" som jeg fandt passende.
Jeg gav Bamsefar en svingom, prikkede ham i vamsen og var ude af døren...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar