lørdag den 8. oktober 2011

Om dårlig bilkarma...


I sidste uge knak en del af motorophænget på vores bil. Vi kørte den til vores mekaniker, som reparerede den nødtørftigt, så vi kunne bruge den i weekenden. Søndag kunne vi dog se at motorblokken var sunket yderligere, så mandag morgen satte vi den atter hos mekanikeren. Tirsdag skulle reservedelene komme. Det gjorde de ikke. Mekanikeren var dog venlig at låne os en anden bil, og gudskelov for det, for i skrivende er kun to af tre reservedele nået frem fra Tyskland.
Denne weekend skal vi tilbringe i Jylland og er nu på vej i lånebilen.
Og hvordan går det så? Ad H til! Da bilen var pakket (til renden), ungerne spændt fast og Supersælgeren startede bilen, lød der et brøl af en anden verden (hør vedhæftede video). Udstødningen var gået! Nu var gode råd dyre, for vi ville ikke risikere at pådrage os kollektiv tinitus ved at køre til Jylland i Apollo 13, så jeg ringede til Søster T. Hun sagde straks ja til at vi kunne låne hendes bil. Af hjertet tak Søs.
Og vi er klar over, at vores bilkarma p.t. er all time low, så du skal vide, at vi naturligvis erstatter alt, hvis tredje gang ikke skulle være lykkens gang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar