fredag den 7. oktober 2011

Om en bamse i en kop...

Her til morgen kom Yngstetøsen ind til os i soveværelset og vi puttede en stund inden vi stod op. Supersælgeren var krøbet dybt under dynen og kun hovedet stak op. Det fik Yngstetøsen til at udbryde: "Du ligner en bamse i en kop".
Øhhh... Okay? Hun er altså i en klasse for sig den unge. Hun byder tit på oplevelser som vi aldrig har prøvet før, på trods af, at hun har en 15 måneder ældre storesøster. Når folk spørger, om vi skal have flere end to børn, svarer vi af og til, at Yngstetøsen er vores barn nr. 2 OG 3!
Det værste af det hele er, at hun ligner sin mor!
Ump! Sådan lyder det når man sluger en kamel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar