fredag den 27. maj 2011

Om mursten og klovdyr...

Og hvad dækker den kryptiske overskrift så over? Jo, i dag i Solderup fandt jeg en sjov ting. Synes jeg selv. Det drejer sig om et fragment af en rød mursten, hvor der et et tydeligt aftryk af en klov i. Formentlig fra en ged, får eller gris. Klovdyr er ikke lige mit speciale, men det er i hver tilfælde fra et mindre klovdyr. Dateringen er formentlig 1600-tal.
Man skal forstille sig, at da murstenen blev formet i sin tid og har ventet på at blive brændt, ja så har en ged eller lignende spankuleret rundt på den. Der kendes mange eksempler på lignende aftryk, dog oftest fra kat og hund. Sikke et leben!

Edit: nu har jeg gransket Internettet og bogen "Dyrespor" og jeg føler mig overbevist om, at det er en ged der har trådt på min mursten for omtrent fire hundrede år siden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar