onsdag den 25. maj 2011

Om Prøvestenen og om bønner der blev hørt...

Min nuværende arbejdsplads ligger ved K-vej på Prøvestenen, 2300 S.
På Wikipedia kan man læse følgende:
"Prøvestenen er en stor kunstig ø, hvorpå der ligger et fort, hvis opgave oprindeligt var at beskytte indsejlingen til København.
Prøvestenens historie begyndte i 1713, da det besluttedes at opføre et søfort østfor Amagers kyst. Man sænkede flydedokken "Prøvestenen", som skulle fungere som forsvarsværk. Anlægget gik i forfald, og først 1859-1863 blev der lavet en kunstig ø og et fort, tegnet af Ferdinand Meldahl. Sammen med Mellemfortet er det Danmarks ældste betonanlæg.
Selve øen blev opbygget ved at sætte et par udtjente linjeskibe på grund.
I 1922 blev Prøvestenen nedlagt som forsvarsværk, og Prøvestensfortet blev købt af Søværnet. Det blev herefter omdannet til opbevaring af olie og benzin.
Københavns Havnevæsen overtog i 1933 de nedlagte søforter.
Prøvestenen rummer i dag Københavns oliehavn, men efter oliekrisen i 1970'erne og udvinding af olie i Nordsøen er distributionen ændret radikalt, og der er ikke længere behov for mange af de store tankanlæg"
Nu er der mest store bunker af jord og affald, der bliver flyttet rundt på i en uendelighed.
I dag var det en hård, blæsende og kold dag i Solderup. Men nogen havde tilsyneladende havde hørt min bøn fra i går om at finde flere fine fund. For lige pludselig dukkede en lille møntlignende genstand op i mit sold. Og i et andet sold dukkede en lille udskåren træbrik op. Kyndige på området konkluderede, at mønten er en slags polet og at træbrikken er en bonde fra et skakspil. Begge formentlig fra 1600tallet. Jo jo. Mere, mere...

2 kommentarer:

  1. Spændende - det var for øvrigt samme Ferdinand Meldahl som planlage og tegnede Gammelholm i 1860'erne efter flåden flyttede til Nyholm.

    SvarSlet
  2. Driftig mand, den gode Ferdinand.

    SvarSlet