tirsdag den 31. maj 2011

Om naboer...

Dette har været vores nabo i dag. En stor maskine der har moslet løs på en enorm bunke asfalt. Det var på vores højre side. Foran os er der en stor (mega) vægt, hvorpå lastbiler kontinuerligt kommer ind og får vejet deres læs. Bag os er der blevet støbt en parkeringsplads. Så alt i alt en dag med ret støjende naboer.
Privat har vi søde naboer. Generelt. Dog en lille ting: De er alle pensionister og har formentlig al tid i verden til deres rådighed. Derfor kan jeg have svært ved at forstå, at man partout skal slå græs kl. 16.30 når den trætte, udearbejdende børnefamilie endelig kommer hjem efter en lang dag og vil nyde haven. Eller når man søndag morgen kl. 09 har sat sig på terrassen for at spise morgenmad. WTF??? Ok, sikke et surt indlæg. Det er resultatet af en larmende dag i Solderup iført regntøj i 25 grader. Og vi fandt ikke en skid.
Jeg vil nu ryste det af mig på vej hjem i linie A, hente mine dejlige unger og slappe af i haven. Så kære naboer, vær nådige.

Ps: kan det være Nemisis pga. at jeg forleden sendte ungerne ud i haven med den satans fløjte?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar