tirsdag den 24. maj 2011

Om soldning...

Som jeg tidligere har nævnt (http://sussiger.blogspot.com/2011/05/om-at-vre-arkolog-i-regnvejr.html) solder jeg i øjeblikket jord. Masser af jord. I omegnen af 85 såkaldte Big Bags som hver indeholder ca. 1 ton jord. Jorden stammer fra den arkæologiske udgravning på Kgs. Nytorv. Jeg er heldigvis ikke alene om at solde. Jeg har tre med-soldere og vi hygger os sammen på trods af det noget rutinepræget arbejde. I dag var der dog et lyspunkt, da min kollega Mads fandt en fin lille benterning, som pga. af dens asymetriske udformning (talmarkeringerne er placeret anderledes end på nutidige terninger) kan dateres til middelalderen. Så nu er vi ganske opfyldt af håb om at lignende fine fund dukker op. Gerne snart tak!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar