onsdag den 9. november 2011

Om brændeovne...

Jeg elsker min brændeovn. Ikke alene varmer den, den hygger også så dejligt.
Ikke alle elsker brændeovne. I øjeblikket er det meget ballade om partikeludslip fra brændeovne. Personligt synes jeg, at det er en kende hysterisk. Ja, gu ryger det, men mennesket har varmet sig ved ild i mere end en million år (vides fra fund i huler i Sydafrika). Desuden kan jeg se større syndere omkring min bopæl: Kastrup Lufthavn, Avedøreværket samt adskillige motorveje og togstrækninger.
Nuvel, Miljøstyrelsen (og andre) anbefaler, at man tænder op fra oven. På den måde brændes kun opvarmet brænde og derved skulle man efter sigende kunne reducere partikeludslippet med 80%. Det prøvede jeg lige og det virker vist.
Hov, der kommer en Boeing 747...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar