lørdag den 5. november 2011

Om et godt resultat...

Vi har her til eftermiddag færdiggjort vores make over af soveværelset. Vi er meget tilfredse med resultatet. Nu har jeg ikke lige nogle før-billeder, men generelt har vi fået strammet op derinde.
Vi har malet vægge og træværk inkl. vindueskarme. Vi har udskiftet vores sengeborde med to reoler med "svævende" hylder. Vi har fjernet en reol med rod og fået monteret en fladskærm med indbygget dvd, tv-tuner og optagefunktion, hvilket betyder kun én fjernbetjening og ingen digitalbokse. Juhu!
Vi har købt den fedeste Knax knagerække fra LoCa og hængt bag døren til tøj og dametasker.
Vi har sat en gammel syverstol i stand og sat den i hjørnet. Den (og to andre) købte vi i sommers på Skibby Genbrugsplads for 100 kr. stykket. Vi har pudset stellet, sparlet og malet stolen med højglans, hvid spraymaling. Den er blevet SÅ flot.
Vores soveværelse er i sandhed vores værelse og rummer mange ting, der betyder meget for os: vores bryllupsbillede, et maleri med Supersælgerens bedsteforældre, malet af hans moster, en sten hjembragt fra Grand Canyon, gamle sætteri-bogstaver med vores forbogstaver, købt i Paris og bøger fra min barndom. Og selvfølgelig mit Uendelige Projekt 1 (tæppet).
Og vores ægteskab overlevede tillige projektet. Det er jo ren win win.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar