mandag den 7. november 2011

Om en højst usædvanlig udtalelse...

"Jeg går lige ind og mediterer" sagde Supersælgeren for et øjeblik siden. HVAD, tænker du nok. Men den er god nok. Han har ganske vist ikke selv fundet på det. Det er udsprunget af, at en del af hans kollegaer har klaget over stress. Det har chefen taget alvorligt og har iværksat et kursusforløb med Heartmath, der er et mentaltræningsprogram, som omfatter fem minutters meditation to gange om dagen. "Men ikke i arbejdstiden" skyndte chefen sig at sige (come on mand!). Meditationen foregår ved hjælp af et apparat, som måler puls/hjerterytme. Øvelsen går så ud på at få hjerterytme ned på et niveau, hvor man er afstresset (altså ikke FOR langt ned!).
Nu er sådan noget alternativt hurlumhej jo ellers ikke noget der matcher sælgeres personlighedstyper, og en af de mest stressede kollegaer har da også fået snoet sig udenom, så om det vil have en effekt på sigt er tvivlsomt. Men til Supersælgerens ros skal det siges, at han giver det et forsøg.
Også selv om jeg kalder ham Henning Daverne (se nederste billede).
Sorry, men jeg er en praktiker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar