lørdag den 10. september 2011

Om at få varmen to gange...

I dag har Supersælgeren slæbt og stablet brænde til han var våd til skindet. Det giver varmen to gange sådan noget brænde. Og vi har endda bare ringet og bestilt det. Tænk, hvis man også selv skulle fælde det? Apropos fælde, så havde vi træfældere i haven forleden. De var hyret til at fælde og bortskaffe en død birk, en ussel birk, en ligeså ussel røn og en halvdød hassel. De må have tænkt deres, da de så det dyre ovntørrede brænde i indkørslen. Omtrent samme mængde, som de fik penge for at køre bort.
Men altså, vi har ikke plads til at opbevare brænde et år og vi har heller ikke værktøjet, evnen eller lysten til selv at fælde træer. Så vi betaler. Og holder hjulene i gang i samfundet. Jo jo, hvorfor gå småt ned...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar