lørdag den 3. september 2011

Om at være beredt...

Vi er klar til vinteren! Og selv om weekenden byder på sommeragtige temperaturer, har vi altså haft nogle kolde morgener, hvor det havde været rart at kunne smide en pind i brændeovnen. Nu er et palletårn med garanteret tørt bøgebrænde leveret og skal nu "bare" stables i drivhuset. Det giver nok også varmen.
Vi har desuden fået to sække med det fineste optændingsbrænde af min søde svigerfar. Det gør optændingen til en leg. Selv om Supersælgeren altid vil rationere det. Jeg bruger otte stykker pr. optænding, hvilket han synes er det vildeste frås. Heldigvis har svigerfar sagt, at jeg bare skal bruge det jeg vil. Så det gør jeg og laver forøvrigt klart de flotteste opfyringer herhjemme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar