Jeg tager sollyset som et godt tegn. I dag venter der en udfordring, som jeg både har glædet mig til og egentlig helst vil være fri for. Det er et møde med min tidligere chef. Jeg ønsker noget feed back på, ikke at være blevet forlænget i min stilling som arkæolog.
Hun er rigtig rigtig sød, men sådanne situationer, hvor man skal være selviscenesættende og sælgende, er bestemt ikke min favoritbeskæftigelse. Jeg skal i det hele taget være bedre til at networke og markedsføre mig selv. Det ligger bare lidt fjernt fra en humanistisk mormor som mig.
Men hvad, i dag er et skridt på vejen. Og mon ikke jeg overlever? Specielt, hvis jeg lover mig selv en kage på vej hjem?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar