Pigerne og jeg er emigreret til Morfar i Nyhavn. Det er nu også eksotisk synes pigerne. I gården der en super legeplads. Hvor det så lykkedes dem at synkron-skvatte inden for de første fem minutter. Heldigvis kunne lidt trøst klare mosten og så var de klar igen. De er lykkeligt uvidende om, hvor meget to skingre tøse-stemmer larmer i en gård omgivet af fire etagers ejendomme på alle sider. Det er moderen ikke, men prøver at overbevise sig selv om, at lyde fra legende børn er forfriskende??? Og så er hun i øvrigt optaget af at blogge.
Ps: for et øjeblik siden fløj et lille fly af Cesna-typen over gården, hvortil Ældstetøsen spørger, om det er far der flyver i den. Det håber jeg så sandelig ikke, da han tjekkede ind i Kastrup kl. 08 i morges. Jeg håber at tids- og stedsansen bliver udviklet i løbet af de kommende år.
På den anden side kunne man jo bilde hende ind, at Ikea er Bon Bon Land og at hun kun er i sfo fire timer om dagen. Det gælder om at se muligheder ikke?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar