I skrivende stund er jeg på vej hjem fra Kolding. Vi har besøgt min morfar en gang i går og to gange i dag. Det var hårdt at se ham ligge lammet i venstre side, uden tænder i munden og tilkoblet ilt og sonde. I formiddag virkede han lidt friskere end i går, men til eftermiddag havde han det knap så godt. Men han var meget bevidst om os alle og holdt os hånden. Han forsøgte at sige en del men vi kunne kun forstå fragmenter. Gad vide hvad han tænker? Er han bange?
Jeg håber, at det har styrket ham at vi har været der. Som jeg sagde til ham, så er det sejt at vi kunne samle stort set hele familien i Kolding i løbet af et par timer. Børn, børnebørn og svigerbørnebørn. Det styrker i hvert tilfælde mig at have en familie med sådan et sammenhold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar