søndag den 26. juni 2011

Om en piges bedste ven...

Diamanter selvfølgelig! Som Marilyn sang i 1953. Jeg har endelig, efter tre måneders venten, fået mine fine ørestikker. Jeg blev 35 i februar måned og ønskede mig cool cash, således at jeg kunne opgradere de øreringe jeg fik lavet da jeg blev 30. Dvs., dem har jeg solgt til min mor og så fået lavet et par nye og større. Og jeg skal lige vænne mig til størrelsen. De ser næsten helt fake ud. I ved, lige som dem en 16 årig dreng med hængerøvsbukser og kasket har i begge øre og som sikkert forårsager en slem allergi.
Jeg har tænkt lidt på det: hvis jeg forsætter med at fordoble caraten hvert 5. år, så kan det være jeg atter skal tage de andre tre huller i ørene i brug igen. En reminisens fra ungdommen. Tsk tsk, har stadig minder om, da Tina og jeg engang i 90'erne sad og lavede huller i ørene med en sikkerhedsnål i vores telt på en campingplads i Odense. Et under, at der ikke gik koldbrand i skidtet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar