onsdag den 15. juni 2011

Om tid til tanker...

Så er jeg tilbage i Solderup. Arbejdet med at solde jord er en smule ensformigt og når man har en forholdsvis fundtom pose som den i dag, ja så er der rig mulighed for at lade tankerne løbe. Jeg har tænkt meget på min Mof i dag. Og på, hvor glad jeg er for at have været derover. I morgen bliver han flyttet til Esbjerg, som er hans regionshospital. Det er også nærmere på tre af hans fire børn. Det er rart at vide, at der er pårørende i samme by.
På trods af, at tankerne var andetssteds fandt jeg dog et par fine ting: endnu en knappenål samt et fint udsmykket keramikstykke. Jeg tænker, at det kan være et fragment fra en ovnkakkel muligvis fra 1600-1700tallet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar