tirsdag den 28. juni 2011

Om meningsløst arbejde...

Pga. tidsnød og regnefejl er vores big bags i Solderup nu blevet prioriterede af feltlederne. Og de vil forståeligt nok helst have soldet bundlagene fra voldgraven (for at kunne datere opfyldningen af denne). Det er sådan set fornuftigt nok, men enkelte steder har de taget vel dybt med maskinen, således at vi har rigtig meget naturligt aflejret materiale. Det er ikke superspændende at solde muslingeskaller og søpindsvin. Men det modsatte er nu heller ikke befordrende for arbejdsglæden. I dag havde vi en pose, hvorfra man på øverste billede kan se et udpluk af fundene: gaffatape, flamingo, PU-skum og blåt plast. Vi har lagt fundene på feltlederens skrivebord og bedt ham revurdere, om vi virkelig skal solde yderligere tre ton af det!
Det nederste billede viser en anden big bag vi skulle solde i sidste uge. Og ja, det ER store, røde mursten! Jeg lagde fire stk. på mit fem mm sold og kunne hurtigt konstatere, at det ikke gik!
Ih altså!
Nu venter græsplæne, orange tæppe og is!

Edit: Efterfølgende har feltlederen forklaret, at de moderne genstande stammer fra overfladen og ikke fra udgravningen. Tilsyneladende er jorden blevet gravet op, lagt på kanten af udgravningen og så efterfølgende fyldt i big bags´ne.?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar