mandag den 6. juni 2011

Om fisk...

I øjeblikket er vi ved at solde jord fra en mindre arkæologisk undersøgelse fra Gl. Strand. Og det vrimler simpelthen med fisk i form af fiskeben, skæl og øresten. De fleste af disse er meget små og kræver gode øjne og pincet.
Eksperter skal siden se nærmere på vores fund og kan derefter forhåbentlig fortælle noget omkring hvilke arter vi har med at gøre. Artssammensætningen kan igen fortælle noget om vandmiljøet (salt-, fersk- eller brakvand). Ørestenene kan fortælle om fiskenes alder, da de har en slags årringe. Ørestenene er meget fine og ses i nederste højre hjørne af billedet.
Der er faktisk tidligere gjort et enkelt fund af ben fra tun fra Gl. Strand. Så jeg håber, at vi finder flere af disse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar